Økonomi

Afdødes konti i banker og sparekasser bliver altid spærret, indtil boet er behandlet, eller der er fundet en bobestyrer. Dog er pengeinstitutterne ofte behjælpelige med at betale begravelsesregningen fra afdødes konti. Normalt løser bedemanden betalingsproblemet ved at give kredit, indtil boet er behandlet færdigt i skifteretten.

Tilskud

Der er stor forskel på, hvad gravstedet og bedemandens ydelser koster i Danmark. Hvis der ikke er penge til begravelsen i afdødes bo, er det den, der har bestilt begravelsen, som hæfter for betalingen. Man kan dog få forskellige tilskud:

Almindelig kommunal begravelseshjælp

Sygeforsikringen Danmark

Andre former for støtte

Hjælp når der mangler pårørende

Efterlevelseshjælp

Almindelig kommunal begravelseshjælp

Man kan søge om begravelseshjælp i afdødes kommune. Normalt bliver begravelseshjælpen udbetalt senest en måned efter, at kommunen har modtaget ansøgningsskemaet. Beløbet bliver beregnet på baggrund af afdødes og eventuelle ægtefælles formue. Men der er visse undtagelser, hvis afdøde er:

  1. Under 18 år – så er hjælpen på kr. 8.450 (pr. 2013)
  2. Over 18 år – så er hjælpen højst kr. 10.100 (pr. 2013)
  3. Født før 1. april 1957 – så er man under alle omstændigheder - uanset formue - garanteret et beløb på minimum kr. 1.050, hvis man søger begravelseshjælp.

Der er flere betingelser for at få udbetalt den formuebetingede hjælp. Hvis den, der skal begraves, efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må ægtefællernes samlede formue højst være kr. 33.700 for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort ved en formue på kr. 43.000 (2013).

Hvis den, der skal begraves, var ugift og uden børn under 18 år, må den afdødes formue højst være på kr. 16.900 (2013). for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og den falder helt bort ved en formue på kr. 27.000 (2013).

Satserne bliver reguleret ved begyndelsen af hvert år.
Man kan få oplyst de detaljerede betingelser for at få hjælp hos sin kommune eller bedemand.

Udbetaling

Som regel udbetaler kommunen først begravelseshjælpen, når skifteretten har afsluttet behandlingen af boet. Hvis du kun søger om minimumsbeløbet, kan kommunen dog udbetale den tidligere.

Sygeforsikringen Danmark

Hvis afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmarks gruppe 1 eller 2, kan man få begravelseshjælp på kr. 1.400.

Andre former for støtte

Visse kommuner yder også en særlig hjælp til begravelsen. Man skal som hovedregel være efterladt ægtefælle eller samlevende med et lille indkomstgrundlag, som eksempelvis pensionister eller uddannelsessøgende.

Hjælp når der mangler pårørende

Kommunen kan også overtage hele ansvaret for begravelsen og betalingen.
Det gælder, hvis afdøde ikke har pårørende, eller hvis de pårørende fralægger sig alt ansvar og meddeler kommunen deres beslutning med det samme. I sidstnævnte tilfælde mister de pårørende også enhver indflydelse på begravelsen.

Efterlevelseshjælp

Efterlevelseshjælp er afhængig af indtægt og formue og fastsættes ud fra den efterlevendes beregnede årsindtægt. I den beregnede årsindtægt indgår også et tillæg beregnet på grundlag af den efterlevendes formue og formuerettigheder, der overstiger et vist niveau. I forbindelse med fastsættelse af formuetillægget, har det betydning, om der skal ske skifte eller ej. Man skal bede sin kommune om et ansøgningsskema, som kan afleveres i udfyldt stand i op til 6 måneder efter dødsfaldet.

Skatteforhold

Når en ægtefælle dør, medfører det som regel ændringer i den efterladtes skatteforhold. Det betyder, at man skal henvende sig til skattekontoret i sin kommune for at få lavet forskudsregistreringen om. En lang række dødsboer er for små til at være skattepligtige. Grænsen for, hvornår dødsboet undgår skattepligt, bliver reguleret hvert år. Man bør derfor rådføre sig med det lokale skattekontor, inden man beslutter, hvordan dødsboet skal afsluttes.

Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP)

Pensionen bliver normalt først udbetalt fra måneden efter, at modtageren fylder 67 år. Hvis afdøde fik udbetalt pension fra ATP, så stopper udbetalingerne fra og med den 1. i måneden efter den måned, hvor dødsfaldet fandt sted.

Ægtefællesum og børnesum

Når et ATP-medlem dør, kan afdødes efterladte ægtefælle og børn under 18 år som regel få et engangsbeløb, som ATP dog trækker 40% af til SKAT inden udbetalingen.

Indefrosne dyrtidsportioner

Hvis afdøde var lønmodtager og havde fuld- eller deltidsjob i tiden mellem 1. september 1977 og 31. august 1979, kommer en sum fra periodens indefrosne dyrtidsportioner til udbetaling.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der administrerer dyrtidsportionerne, får automatisk besked om dødsfaldet fra folkeregistret. Derefter henvender fonden sig til den skifteret, der behandler boet og spørger, hvem der skal have pengene udbetalt.

Efterindtægt

Hvis afdøde var funktionær eller tjenestemand, får efterladte, hvad der nogenlunde svarer til tre måneders løn. Det præcise beløb kan man få oplyst hos afdødes arbejdsplads.

Forsikringer

Udbetalingen fra en forsikring indgår i afdødes bo, hvis afdøde ikke har skrevet, hvem der skal modtage forsikringssummen. Hvis der derimod er indsat en modtager i forsikringen, så får modtageren forsikringssummen direkte, og pengene tæller ikke med i afdødes bo.
Der er tre former for forsikringer:

Arbejdsskadeforsikring

Når et dødsfald sker som følge af en arbejdsskade, får de efterladte ud over erstatningssummen også et overgangsbeløb. Dette beløb skal dække de umiddelbare udgifter i forbindelse med dødsfaldet.

Gruppelivsforsikring

De fleste fagforeninger og enkelte arbejdspladser har en gruppelivsforsikring, som medlemmerne automatisk betaler til.
Gruppelivsforsikringer, der er tegnet i et pengeinstitut som en del af en kapitalpension, har fradragsberettigede præmier, og derfor skal der betales 40% i skat af forsikringssummen, når den bliver udbetalt.
Ved øvrige gruppelivsforsikringer kan man ikke trække præmierne fra i skat, men her er hele forsikringsudbetalingen så skattefri.

Andre forsikringer

Når dødsfaldet er sket som følge af en ulykke, har tre forsikringstyper særlig interesse:

  • Ulykkeforsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Arbejdsskadeforsikring

For den sidste forsikringstype gælder, at der bliver udbetalt et såkaldt overgangsbeløb. Overgangsbeløbet har ikke noget at gøre med en senere sum til erstatning for tab af forsørger.