Støtte i sorgen

Det er naturligt at sørge over tabet af en ægtefælle, et familiemedlem eller en nær ven. Men i nogle tilfælde udvikler sorgen sig til en psykisk krise og i værste fald en egentlig depression.
Det er umuligt at forudse, hvordan et menneske vil reagere på et dødsfald.
Familie, venner og bekendte kan dog være med til at hjælpe den efterladte videre ved at følge nogle simple råd og holde øje med krisetegn hos den efterladte.

Krisens fire faser

Mange mennesker, der har været igennem en krise efter et dødsfald fortæller, at de har været igennem fire faser. Det skal dog understreges, at det langt fra gælder alle. Man skal heller ikke tro, at det går fremad i en lige linje, man kan derimod godt gå frem og tilbage mellem de følgende faser:

1. Chok
2. Reaktion
3. Bearbejdning
4. Nyorientering

Chok

Den efterladte er så påvirket, at vedkommende er ude af stand til at handle samlet og fornuftigt. Man kan være i chok fra et øjeblik til nogle døgn.

Reaktion

Den efterladte er optaget af at finde forklaringer på det skete. Tanker som ”hvorfor skulle det ske for mig?”, ”hvis bare jeg havde …” fylder meget. Fasen kan vare i ugevis og være præget af voldsomme følelsesmæssige udsving, men med en god støtte vil udsvingene blive færre.

Bearbejdning

Den efterladte har nu accepteret dødsfaldet som noget, der ikke kan ændres, men som vedkommende må lære at leve med. Tankerne kredser om stadig nye sider af hændelsen og om andre sider af forholdet til den mistede person eller sig selv.

 

 

Nyorientering

Den efterladte har så småt overskud til at tænke på fremtiden og begynder at lægge planer, men det kan tage lang tid, før den efterladte når så vidt.

Hvordan kan man hjælpe?

Den første tid efter et dødsfald er præget af mange praktiske gøremål, der skal ordnes i løbet af kort tid, så den følelsesmæssige reaktion hos den efterladte kan blive stærkere, når begravelsen er overstået. Da er den efterladte pludselig alene med sine tanker og føler et stort tomrum, så her kan man gøre stor gavn

Før begravelsen

Det bedste man kan gøre, er at hjælpe den efterladte med at ordne indkøb og sørge for aftaler, samtidig med at man støtter i sorgen.

Efter begravelsen

Der er masser af tid til at tænke over tabet, og der opstår ofte en følelse af, at ens verden er sunket i grus når en person, man har været knyttet til, pludselig dør.
Den efterladte skal oven i købet måske til at lære at tage sig af en masse praktiske opgaver, som afdøde før havde ordnet. Det er kort sagt som at starte helt forfra, så den efterladte har brug for støtte.

Den efterladte skal i tiden efter begravelsen til at lære at leve med sit tab. I den forbindelse er det en fejl ikke at omtale dødsfaldet - af frygt for at rippe op i såret. Det er forkert at holde sig tilbage, da langt de fleste efterladte har behov for at få anerkendt deres tab. Mennesker der har mistet føler sig ofte isolerede, og de vil gerne kontaktes, så hovedreglen er at det er en god ide at vise sin deltagelse, også selv om man kun var bekendt af afdøde.

En sidste ting, som familie, venner, pårørende og bekendte skal være opmærksomme på, er at tiden ofte går langsomt for den efterladte. Et halvt år efter dødsfaldet er tabet stadig tæt på for den efterladte, mens det virker mere fjernt for andre. Specielt mærkedage som fødselsdage, bryllupsdage og helligdage er hårde at komme igennem, så her er opmuntring og støtte en stor hjælp.

Dødsfald vil naturligvis ofte være forbundet med sorg, men man skal også huske på, at døden er en naturlig del af livet, og noget vi alle skal igennem. Døden kan også være en mulighed for at knytte familier og venner tættere sammen.

Hjælp til krisebehandling

Den offentlige sygesikring giver tilskud til behandling hos psykologer efter en pårørendes dødsfald. Man skal dog være nærmeste pårørende. Altså ægtefælle, forælder, barn eller søskende til afdøde.
Man kan få tilskud til behandling hos en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Man kan få støtte til 12 konsultationer.

Det er den pårørendes egen læge, der henviser til en psykolog og søger tilskud hos den pårørendes region. Man kan blive henvist op til seks måneder efter dødsfaldet. Sygesikringens tilskud svarer til 60% af psykologens honorar. Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til behandling hos en psykolog. Det kan man få, hvis man er medlem af sygeforsikringens gruppe 1, 2 eller 5. Tilskuddet er fast på kr. 90 pr. konsultation og maksimum kr. 1.080 pr. år.